Passende skoleplacering af børn med

Asperger Syndrom

Af Dr., psykolog Tony Attwood, Queensland. Oversat af Mie Ravn, mor til et barn med Asperger syndrom og bearbejdet af Charlotte Holmer Jørgensen, Videnscenter for Autisme.

Barnet med Asperger syndrom har ikke samme adfærd og indlæringsprofil som barnet med klassisk autisme, hvorfor skoler for børn med autisme nødvendigvis ikke er et passende tilbud for børn med Asperger syndrom. Barnet er heller ikke svært udviklingsforstyrret, og det psykiatriske system kan være modstræbende over for at give støtte og tilbud til disse børn. Barnet kan have nogle specifikke indlæringsproblemer, men anses ikke egnet til at modtage hjælp beregnet for børn med generelle indlæringsvanskeligheder eller mentalt retarderede børn. Derfor har det offentlige system ofte kun få ressourcer eller støtteforanstaltninger til mennesker med dette syndrom.

Det er først og fremmest nødvendigt, at familien og lærerne har adgang til ekspertise på dette område, såvel som til rådgivning og behandling på de områder, som giver anledning til bekymring. Undervisning af børn med autisme kræver ekspertise frem for alt. Det samme er sandsynligvis tilfældet, når det drejer sig om Asperger syndrom. Relevante fagfolk er nødt til at udvikle specialistviden og erfaring på dette område. For eksempel kan undervisningsforvaltningen sørge for, at der udpeges nogle personer, som vil uddanne sig til konsulenter, således at lærere kan kontakte dem, med henblik på at modtage råd og vejledning. I mit hjemland, State of Queensland, Australien, har man rådgivende konsulenter for sådanne børn. Den udpegede speciallærer kan besøge klassen for at observere barnet og kan tilbyde introduktion om handicappet, undervisning i strategier og metoder til undervisning af netop denne gruppe børn.

Forældre kan også hjælpe ved at skaffe information til læreren fra Internettet eller fra særlige bogforlag som f. eks. Jessica Kingsley Publishers eller Future Horizons. Det er vigtigt at indse, at selvom forældre ikke er eksperter i Asperger syndrom, så er de eksperter på deres barn. Det gælder især, når det drejer sig om barnets udvikling, dets personlighed og succes eller fiasko med tidligere strategier. Det er en uvurderlig information, når man skal planlægge og gennemføre skoleprogrammer. Det er denne forfatters opfattelse, at når en skole først har opnået erfaring med undervisning af disse børn og et godt ry hermed, vil det øge indskrivningen af børn med disse vanskeligheder.

Mange hjælpeprogrammer til børn med Asperger syndrom kræver mulighed for enkeltmandsundervisning og aktivitet i små grupper. Det kan være nødvendigt med en støttelærer, som er tildelt et bestemt barn. Hans rolle er afgørende og kompleks, men de vigtigste ansvarsområder er:

· at opmuntre barnet til at være socialt, fleksibel og samarbejdsvillig, når det leger eller arbejder sammen med andre børn;

· at hjælpe barnet med at genkende sociale signaler og lære reglerne for social opførsel;

· at give personlig vejledning i at forstå og håndtere følelser d.v.s. følelsesmæssig undervisning;

· vejledning og praktisk øvelse i at styrke venskaber og evnen til at arbejde i grupper;

· at hjælpe barnet til at udvikle særlige interesser som et middel til at forbedre motivation, evner og viden;

· at udvikle et program, som arbejder med at forbedre både grov- og finmotorik;

· at opmuntre til at forstå andre menneskers tanker og følelser ved at bruge strategier, som er beregnet til at forbedre evnen til indlevelse;

· at forbedre evnen til samtale;

· at give støtteundervisning ved specifikke indlæringsproblemer;

· at sætte barnet i stand til at mestre dets auditive eller sansemæssige overfølsomhed.

Støttelæreren kan herefter arbejde ud fra et program, der er udarbejdet af læreren, forældrene og relevante specialister i fællesskab. Programmet forholder sig til adfærdsmæssige, følelsesmæssige, kognitive, sociale, sproglige, motoriske og sansemæssige evner. Skoleforvaltningen har ofte begrænsede midler til støttelærere. Det er også vigtigt, at støttelæreren får uddannelse i og adgang til viden om Asperger syndrom og supervision i arbejdet.

Det er sandsynligvis en god idé at indskrive et barn med Asperger syndrom i en almindelig skole snarere end i en specialskole. Jeg går ind for integration med almindelige børn, idet det er vigtigt at have en gruppe af jævnaldrene, som viser passende social adfærd. Disse almindelige børn har samtidig intellektuelle og sociale evner og motivation til at lære, hvordan man forholder sig til et barn med Asperger syndrom, så de også kan medvirke til at barnet med Asperger syndrom udvikler sine sociale evner.

Hvad skal der så til, for at det er en god skole? Jeg har stor erfaring med at observere og støtte børn med Asperger syndrom på mange forskellige skoler. Den generelle konklusion er, at visse egenskaber er ubetinget nødvendige, mens andre kun har begrænset relevans. Det allervigtigste er klasselærerens personlighed og kunnen, og hans/hendes adgang til viden og rådgivning. Et barn med Asperger syndrom er noget af en udfordring. Læreren skal have et roligt gemyt, være forudsigelig i sine følelsesmæssige reaktioner, fleksibel i sit pensumkrav og undervisningsmetode for at kunne rumme et barn med Asperger syndrom og kunne anerkende dets positive egenskaber. Det er essentielt, at man er i stand til at se verden fra barnets perspektiv. En god humoristisk sans vil også hjælpe. Nogle gange vil barnet begejstre èn – andre gange vil det forvirre èn totalt.

Et interessant træk ved personer med Asperger syndrom er, hvordan deres adfærd kan ændre sig fra dag til dag. På en god dag kan barnet koncentrere sig, indordne sig, være social og indlære rimelig godt, mens det på andre dage virker selvoptaget og mangler selvtillid og evne til at lære. Det er som om, denne adfærd kommer i bølger eller som tidevandet med en cyklus indbygget i barnet. På sådanne dage er det bedst at koncentrere sig om at repetere velkendte og succesgivende aktiviteter og at være tålmodig, indtil tidevandet trækker sig tilbage, og barnet igen kan gøre fremskridt. Forældrene og læreren kan eventuelt udarbejde et skema over denne cyklus og undersøge de interne eller eksterne faktorer, som kan påvirke denne cyklus.

Det er ikke vigtigt, at læreren har erfaring med lignende børn, da hvert eneste barn med Asperger syndrom er unikt, men det er vigtigt, at læreren anvender forskellige strategier over for hvert barn. At lære at forstå og at forholde sig til hinanden kan tage adskillige måneder, så man kan og skal ikke bruge barnets opførsel og måde at indlære på fra starten som en tegn på hvordan det vil være gennem hele skoleåret. Barnet vil sandsynligvis også bruge nogen tid på at indrette sig på skolens rutiner efter en sygeperiode eller en ferie. Det vil sikkert også blive nervøst, hvis den sædvanlige lærer midlertidig erstattes med en vikar. Det har ingen betydning, hvor gammel læreren er, hvor stor skolen er, eller hvorvidt det er en offentlig eller privat skole. Hvad der er vigtigt, er klasseværelsets størrelse. Åben plan og støjende klasseværelser skal helst undgås. Barnet trives godt i en rolig, velordnet klasse med en atmosfære af opmuntring snarere end af kritik. Forældre oplever, at barnet trives fint med nogle lærere, mens skoleåret kan være katastrofalt for begge parter, når det drejer sig om andre lærere. Hvis læreren og barnet harmonerer, så vil det afspejles i de andre klassekammeraters indstilling. Hvis læreren støtter op om barnet, så vil de andre børn have samme holdning. Hvis han er kritisk og foretrækker, at barnet blev fjernet fra klassen, så vil de andre børns holdning blive ligesådan. Jeg har bemærket, at børn med Asperger syndrom har en tendens til at fremkalde enten omsorgsagtige eller "rovdyragtige" instinkter hos de andre børn. Læreren vil være nødt til at føre tilsyn med de andre børns opførsel og vejlede dem for at sikre sig, at man undgår "rovdyrene".

Det er også vigtigt, at læreren modtager følelsesmæssig og praktisk støtte fra kollegerne og skolens administration. Læreren og skolen vil være nødt til at tage nogle særlige hensyn. Hvis barnet for eksempel finder, at store samlinger ikke er til at klare på grund af støj og ventetid, så vil det være klogt at foreslå, at barnet venter stille og roligt i klasseværelset, mens mødet står på. Det kan også være nødvendigt at give særlige tilladelser m.h.t. prøver og eksaminer, hvis barnets resultat påvirkes af nervøsitet eller depression.

Når forældrene har fundet en skole, som er et godt tilbud for deres barn, er det vigtigt at bevare kontinuiteten. At skulle begynde i en ny skole betyder at skulle skifte kammerater, og den nye skole er måske ikke opmærksom på barnets evner og forhistorie m.h.t. hvilke metoder, der bør anvendes og giver succes. Barnet skal måske senere i gymnasiet og det vil være lettere, hvis det følges med kammerater, det har kendt i flere år, og hvis lærerne og støttelærerne fra begge skoler mødes for at diskutere, hvordan man skal lette overgangen. Særlige elementer ved flytningen har vist sig at være meget vigtige, nemlig at tillade barnet at besøge gymnasiet adskillige gange inden det nye skoleår, for at man kan sikre sig, at det kender omgivelserne og vejen til de forskellige klasseværelser. Det kan også anbefales, at der udpeges en person, som får det som sit særlige ansvarsområde at holde øje med, hvordan barnet falder til i gymnasiet, som kan finde unge, der kan være støttevenner, når lærerne ikke er til stede. I folkeskolen er læreren og barnet sammen i et helt år og har tid til at lære at forstå hinanden. I folkeskolen er der også en atmosfære af hensyn og støtte fra lærere og børn, som lettere rummer og tolererer et barn med Asperger syndrom. På gymnasiet har lærerne ikke tid til at forholde sig til den enkelte elev, og de har en mere stiv læseplan. Teenagere kan ofte være langt mindre tolerante over for en kammerat, som ikke helt passer ind i de særlige sociale grupper, som kendetegnes ved tøjstil og interesser.

De diagnostiske kendetegn kan også være minimale i den alder, og nogle gymnasielærere har ingen forståelse for den slags vanskeligheder. Den unge opfattes simpelthen som trodsig, ulydig eller følelsesmæssigt forstyrret, og man tror, at almindelig disciplin er effektivt. For at forebygge eventuel konfrontation og fortvivlelse vil det hjælpe, hvis der er en kortfattet beskrivelse til gymnasiet af Asperger syndrom. Beskrivelsen kan informere om, hvilke problemer den unge typisk står over for, måder at håndterer frustrationer, forandringer og kritik på, samt understrege de kvaliteter og evner den unge har på forskellige områder. Man kunne forklare den unges særlige måde at anskue tingene på, så lærerne kan lære at affinde sig med dets usædvanlige opførsel i klassen.

Desværre kan nogle teenagere med Asperger syndrom udvikle klare symptomer på andre psykiske lidelser som f.eks. panikangst, tvangstanker og -handlinger, depression med selvmordstanker eller intens vrede med anfald af aggression, som kan føre til udelukkelse fra skolen. Jeg vil gerne understrege, at dette kun viser sig hos et mindretal af de unge, og at der er større sandsynlighed for sådanne tilstødende lidelser, hvis den unge har store problemer med at tilpasse sig de sociale forhold på skolen. Her kan det være hensigtsmæssigt, at teenageren får medicin og psykologisk hjælp. For nogle kan situationen blive så alvorlig, at der kan blive tale om hjemmeundervisning. Jeg har oplevet stor succes med denne mulighed. Ved enhver ansøgning om hjemmeundervisning må forholdene undersøges nøje, så man sikrer sig tilstrækkelig adgang til kontakt med uddannede lærere og forebygger komplet isolation fra andre børn. Imidlertid kan denne løsning være et konstruktivt alternativ til stærk medicin og en indlæggelse på en ungdomspsykiatrisk afdeling.

Forældre kan være bekymrede i forhold til, i hvor høj grad en almindelig skole kan etablere et specielt miljø, og hvor godt de kan hjælpe et barn med Asperger syndrom og de kan overveje, hvorvidt det er bedre at placere barnet i en særlig klasse, afdeling eller skole udelukkende for børn med Asperger syndrom. I England har man for nylig startet en kostskole for børn og unge med Asperger syndrom. Der er en klassestørrelse på seks elever og to lærere og en læseplan udarbejdet specielt til sådanne børn. En dagskole åbnes i San Francisco i september 2000, og nogle store gymnasier i Queensland, Australien har indrettet afdelinger for disse specielle børn.

Til slut vil jeg gerne understrege, at en passende undervisningsplacering også må baseres på en omfattende vurdering af barnets evner og muligheder, særlig dets evner til social forståelse. Som følge heraf må man omhyggeligt vælge et passende uddannelsessted med adgang til ekspertise, information, individuel støtte og udvikling af samarbejde i teams. Med denne kombination er der mulighed for på betydelig vis at forbedre evner og muligheder for børn med Asperger syndrom.

Januar 2000.